Testamente typer

Et testamente bestemmer, hvordan din arv skal fordeles efter din død. I Danmark findes flere forskellige testamente-typer, og valget afhænger af din situation, dine ønsker og hvor meget sikkerhed, du ønsker. Denne guide gennemgår de fire hovedtyper, notartestamente, vidnetestamente, nødtestamente og fælles testamente, samt børnetestamente. Læs også vores guider til hvordan man arver som ugift og skifteretten.

Bemærk: Denne artikel giver generel information om testamente-typer. Find-bedemand.dk er ikke advokat, og vi rådgiver ikke om juridiske forhold. Kontakt en advokat eller Notaren for konkret rådgivning.

Kort om arveloven

Hvis man ikke har et testamente, fordeles arven efter arveloven. Ægtefællen arver typisk halvdelen, og børnene arver den anden halvdel i lige dele. Hvis der ingen ægtefælle eller børn er, går arven til forældre, søskende og videre i arverækken.

Arveloven behandler samboende uden registreret partnerskab og ægteskab mindre gunstigt. De arver som udgangspunkt ingenting, uanset hvor længe de har boet sammen. Derfor er testamente særligt vigtigt for samboende. Læs mere i vores guide til hvordan man arver som ugift.

Notartestamente

Notartestamentet er den sikreste og mest udbredte form. Det oprettes hos en notar ved byretten. Notaren skriver på testamentet, hvem du er, om du er i stand til at oprette et testamente, og hvem der var til stede. Retsafgiften er 300 kr. (2026).

Testamentet registreres i Centralregistret for Testamenter, så det ikke kan bortkomme eller skjules. Når du dør, slår skifteretten selv op i registret. Notarens påtegning gælder som bevis for, at du var i stand til at oprette testamentet, medmindre der er særlige grunde til at tvivle på den. Det gør testamentet svært, men ikke umuligt, at anfægte.

Vidnetestamente

Et vidnetestamente underskrives, mens to vidner er til stede samtidig, og vidnerne skriver straks efter deres navne på det. Vidnerne skal være fyldt 18 år. De må ikke selv blive begunstiget af testamentet, og det må deres ægtefælle, samlever, nærmeste familie eller andre nærstående heller ikke. Testamentet er gratis at oprette, men det er din egen opgave at opbevare det og sørge for, at det findes efter din død.

Vidnetestamentet er juridisk gyldigt, men mere sårbart end notartestamentet. Det kan bortkomme, tabes eller beskyldes for manipulation. Hvis det opbevares sikkert, for eksempel hos en advokat eller i en bankboks, kan det fungere fint. Vil du have det registreret i Centralregistret for Testamenter, skal det underskrives eller vedkendes for en notar.

Nødtestamente

Et nødtestamente kan kun bruges, når du på grund af sygdom eller et andet nødstilfælde er forhindret i at oprette testamente for en notar eller med to vidner. Det kan oprettes på en hvilken som helst måde, for eksempel håndskrevet, og kræver ikke vidner eller notar. Det er dog ugyldigt, hvis det ikke kan anses for sikkert, at det er dit eget ønske, og at du selv har oprettet det.

Gyldigheden er begrænset: et nødtestamente bortfalder, når der i 3 måneder ikke har været noget til hinder for at oprette et almindeligt testamente. Testator skal altså erstatte det med et almindeligt testamente, hvis han eller hun overlever nødsituationen.

Fælles testamente

Et fælles testamente oprettes af to personer sammen, typisk ægtefæller eller registrerede partnere. Det bestemmer gensidig arv og videre fordeling til børn eller andre arvinger. Fælles testamente kan laves både som notar- og vidnetestamente.

I et fælles testamente kan I bestemme, at den længstlevende ikke kan ændre fordelingen af arven efter sin egen død (et uigenkaldeligt testamente). Er der ikke taget stilling til det, kan den længstlevende som udgangspunkt lave et nyt testamente om friarven, men ikke om friarv, der efter det fælles testamente skal gå til førstafdødes særbørn, eller om halvdelen af friarv til fælles børn. Det er især vigtigt i sammenbragte familier, hvor man vil sikre, at begges børn arver.

Hvornår bør du have et testamente?

Særligt relevant ved

Samboende uden ægteskab: Uden testamente arver samleveren ingenting.

Sammenbragte familier: Når der er børn fra tidligere forhold og fælles børn.

Donation til velgørenhed: Hvis du vil give en del af arven til en forening eller sag.

Virksomhedsejere: Overdragelse af virksomhed kræver typisk særlige bestemmelser.

Udlændinge eller danskere med udenlandsk tilknytning: Grænseoverskridende arv er komplekst.

Ønske om at særbehandle en arving: Fx et barn med handicap eller behov for særlig støtte.

Børnetestamente

Et børnetestamente bestemmer, hvem der skal være værge for dine mindreårige børn, hvis både du og den anden forælder dør. Det er en vigtig, og ofte overset, del af testamenteplanlægning for småbørnsfamilier.

Børnetestamentet kan være en del af et samlet testamente eller stå alene. Det oprettes typisk som vidnetestamente eller notartestamente. Familieretshuset spørger skifteretten, om der findes et børnetestamente, og lægger vægt på dit ønske, men afgørelsen træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Hvad koster et testamente?

Jeg er pårørende: hvor finder jeg afdødes testamente?

Hvis afdøde havde et notartestamente, er det registreret i Centralregistret for Testamenter, og skifteretten får automatisk besked. Du behøver ikke gøre noget aktivt.

Var det et vidnetestamente, kan det ligge blandt afdødes personlige dokumenter, i en bankboks, hos en advokat eller notar, afdøde brugte. Spørg også banken og kig i vigtige papirer. Læs mere om processen hos skifteretten i vores guide til skifteretten og guide til dødsbo.

Kan et testamente ændres eller tilbagekaldes?

Ja, altid. Du kan til enhver tid oprette et nyt testamente, der automatisk erstatter det tidligere. Vil du tilbagekalde eller ændre et testamente, skal det ske i samme form som ved oprettelsen, altså for en notar eller med to vidner. Det er derfor ikke en sikker løsning blot at smide et vidnetestamente ud.

Det er det seneste gyldige testamente, der tæller ved skiftet. Hvis der findes flere testamenter, vil skifteretten se på datoer og formalia for at afgøre, hvilket der gælder.

Praktiske råd

Notartestamente er guldstandarden: Så billigt og sikkert, at det næsten altid er værd at vælge frem for vidnetestamente.

Tal med familien: Overraskelser i et testamente skaber konflikt. Forbered de nære arvinger på, hvad der står.

Opdater ved livsbegivenheder: Skilsmisse, nye børn, salg af bolig, nye samboforhold, alt bør føre til en gennemgang af testamentet.

Kombinér med "Min sidste vilje": Testamentet handler om økonomi, min sidste vilje handler om begravelsesønsker. Begge er vigtige.

Søg rådgivning ved kompleksitet: Samboforhold, sammenbragte familier, virksomheder og udenlandsk tilknytning kræver ofte professionel bistand.

Opbevar sikkert: Hvis ikke notartestamente, så opbevar vidnetestamentet hos advokat, i bankboks, eller gennem et sikkert testamenteregister.