Begravelsesordbog: ord og begreber forklaret

Sproget omkring et dødsfald er fyldt med ord, de fleste kun møder få gange i livet. Herunder er de mest almindelige begreber forklaret kort, så du ved, hvad bedemanden, kirkekontoret og skifteretten taler om. Ordene står alfabetisk.

Ord og begreber fra A til Å

Anonym fællesgrav: Et fælles gravområde, hvor urnen eller kisten sættes ned uden markering af den enkelte grav, og hvor de pårørende ikke får oplyst det præcise sted. Kirkegården passer arealet, og pårørende kan lægge blomster et fælles sted.
Askespredning: Spredning af afdødes aske over åbent hav. Det kræver, at afdøde selv skriftligt har ønsket det, og de pårørende skal kunne dokumentere ønsket.
Balsamering: En konserverende behandling af afdøde. Det bruges sjældent i Danmark og er først og fremmest relevant ved transport over lange afstande eller ved hjemsendelse til udlandet.
Bedemand: Den virksomhed eller person, der står for det praktiske omkring et dødsfald: ilægning, transport, kiste eller urne, kontakt til myndigheder, kirke og krematorium samt koordinering af højtideligheden. Faget er ikke en beskyttet titel i Danmark.
Begravelse: Højtidelighed, hvor kisten med afdøde sænkes i graven og jordfæstes. Ordet bruges i daglig tale også som fællesbetegnelse for både begravelse og bisættelse.
Begravelseshjælp: Et beløb fra det offentlige til dækning af udgifterne ved dødsfaldet. Begravelseshjælp udbetales af Udbetaling Danmark, og størrelsen afhænger af afdødes formue og civilstand. Den udbetales til den, der har afholdt udgiften.
Begravelsesmyndighed: Den myndighed, dødsfaldet anmeldes til, og som træffer afgørelse om begravelse eller bisættelse. Det er kirkekontoret i afdødes sogn, bortset fra de sønderjyske landsdele, hvor opgaven ligger hos kommunen.
Bisættelse: Højtidelighed, hvor kisten efter ceremonien køres til kremering. Asken kommer i en urne, der senere sættes ned på en kirkegård, eller som spredes, hvis afdøde skriftligt har ønsket det.
Boafgift: Den afgift, arvinger betaler til staten af arven fra et dødsbo. Ægtefæller er fritaget, og nære slægtninge betaler en lavere sats end fjernere arvinger og personer uden for familien.
Bobestyrer: En advokat eller anden sagkyndig, som skifteretten udpeger til at behandle et dødsbo. Bobestyreren opgør boet, betaler gælden og fordeler arven, og bruges blandt andet når arvingerne ikke er enige, eller når afdøde selv har bestemt det i sit testamente.
Borgerlig begravelse: En højtidelighed uden kirkelig medvirken. Indhold, sted og taler bestemmer de pårørende selv, og ceremonien kan holdes i et kapel, i hjemmet eller et andet egnet sted.
Ceremoni: Selve afskedshandlingen, uanset om den er kirkelig eller borgerlig. Kaldes også højtideligheden.
Dødsanmeldelse: Den formelle anmeldelse af dødsfaldet til begravelsesmyndigheden. Den indgives digitalt og indeholder blandt andet oplysning om, hvorvidt der ønskes en kirkelig handling, og om det bliver begravelse eller bisættelse. Bedemanden står normalt for anmeldelsen.
Dødsannonce: Den korte meddelelse om dødsfaldet, som familien indrykker i en avis eller på et online mindesite, ofte med tid og sted for højtideligheden.
Dødsattest: Lægens attest på, at døden er indtrådt. Den udstedes efter ligsyn og er en forudsætning for, at dødsfaldet kan anmeldes, og at kremering eller begravelse kan finde sted.
Dødsbo: Alt, hvad afdøde efterlader sig af værdier, ejendele og gæld. Boet behandles gennem skifteretten, som skriver til de efterladte, når dødsfaldet er anmeldt.
Efterlevelseshjælp: En økonomisk hjælp, som en efterlevende samlever eller ægtefælle kan søge i kommunen efter et dødsfald. Den er indkomst- og formueafhængig og er noget andet end begravelseshjælp.
Fredningstid: Den periode, hvor et gravsted mindst skal bestå, og hvor graven ikke må genbruges. Fredningstiden er længere for kistegrave end for urnegrave og fastsættes efter reglerne for den enkelte kirkegård.
Gravsted: Det sted på kirkegården, hvor kisten eller urnen sættes ned. Gravstedet erhverves for en periode mod betaling, og der betales særskilt for vedligeholdelse, hvis kirkegården skal passe det.
Gravsten: Mindesten på gravstedet med afdødes navn og årstal. Kirkegården har regler for størrelse, materiale og udformning, som varierer fra sted til sted.
Ilægning: Når afdøde lægges i kisten. Det foretages af bedemanden, og pårørende kan være til stede, hvis de ønsker det.
Kapel: Bygning eller rum på en kirkegård eller et sygehus, hvor afdøde opbevares indtil højtideligheden, og hvor ceremonien i mange tilfælde holdes.
Kirkegård: Det indviede areal, hvor kister og urner sættes ned. Kirkegårdene drives af menighedsrådene eller af kommunen og fastsætter selv takster for gravsteder og vedligeholdelse.
Kiste: Den kiste, afdøde lægges i. Materiale, udformning og pris varierer, og kisten indgår som regel i bedemandens pakkepris i en bestemt udførelse, hvor et andet valg ændrer prisen.
Kolumbarium: Et rum eller en bygning med nicher, hvor urner kan opbevares over jorden i stedet for at blive sat ned i et gravsted. Findes kun enkelte steder i landet.
Krematorium: Det anlæg, hvor kremeringen foretages. Krematorierne opkræver en afgift for kremeringen, og den er en offentlig udgift, der ikke indgår i bedemandens pakkepris.
Kremering: Brænding af kisten med afdøde, hvorefter asken lægges i en urne. Kremering forudsætter en bisættelse og må først ske, når dødsattesten foreligger.
Ligsyn: Lægens undersøgelse af afdøde, hvor dødens indtræden konstateres. Ligsynet ligger forud for dødsattesten.
Mindehøjtidelighed: En mindesammenkomst uden kisten til stede, for eksempel når afdøde er bisat i stilhed, eller når pårørende i en anden landsdel vil samles om afskeden.
Mindesamvær: Sammenkomsten efter højtideligheden, hvor familie og venner mødes til kaffe eller et måltid. Holdes i et menighedslokale, på en restaurant eller i hjemmet.
Nekrolog: En mindeartikel om afdøde i en avis eller et fagblad, skrevet af en anden end familien. Adskiller sig fra dødsannoncen, som familien selv indrykker.
Obduktion: En lægelig undersøgelse af afdøde, der foretages for at fastslå dødsårsagen. Den kan besluttes af politiet eller ske efter aftale med de pårørende, og den kan forskyde tidspunktet for højtideligheden.
Rustvogn: Det køretøj, bedemanden bruger til at transportere kisten. Kørsel indgår i pakkeprisen i et vist omfang, mens lange afstande som regel afregnes særskilt.
Skifteret: Den afdeling ved byretten, der behandler dødsboer. Skifteretten skriver til de efterladte efter dødsanmeldelsen og træffer afgørelse om, hvordan boet skal skiftes.
Sogn: Det kirkelige område, en adresse hører under. Sognet afgør, hvilket kirkekontor og hvilken præst der er tilknyttet, og hvor dødsfaldet anmeldes.
Urne: Beholderen til asken efter en kremering. Urnen sendes fra krematoriet til den kirkegård, hvor den skal sættes ned, og udleveres normalt ikke til de pårørende.
Urnenedsættelse: Nedsættelsen af urnen i gravstedet, som sker efter bisættelsen. De pårørende kan være til stede, og en præst kan medvirke, men det er ikke et krav.
Uskiftet bo: En ordning, hvor den efterlevende ægtefælle overtager boet uden at skifte med det samme. Fællesbørn kan vente på arven, mens afdødes særbørn skal give samtykke.

Er der noget, du savner en forklaring på, kan du se de øvrige guider og artikler eller skrive til os via kontaktsiden. Skal du videre til det praktiske, kan du finde bedemænd i din by.