Bisættelse eller begravelse

En af de første beslutninger efter et dødsfald er, om den afdøde skal begraves eller bisættes. Hvad er forskellen? Hvad koster det? Og hvilke faktorer bør I overveje? Denne guide hjælper dig med at forstå de to muligheder og træffe det rette valg for dig og din familie.

Hvad er forskellen?

Begravelse betyder at den afdøde nedsættes i en kiste direkte i jorden på en kirkegård. Kroppen forbliver intakt, og kisten graves ned i et gravsted. Dette er den traditionelle måde og har været praktiseret i århundreder. Bisættelse betyder at kroppen først kremeres (brændes) ved høje temperaturer. Derefter placeres asken i en urne, som sættes ned på en kirkegård, eller asken spredes over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har ønsket det. Bisættelse er i dag den mest almindelige metode i Danmark.

Ceremonien før enten begravelse eller bisættelse kan være identisk. I begge tilfælde er der en kiste tilstede under ceremonien i kirken eller kapellet. Forskellen kommer først efter ceremonien, hvor kisten enten køres til graven eller til krematoriet.

Sammenligning af omkostninger

Prisen er ofte en væsentlig faktor i beslutningen. Her er en direkte sammenligning af omkostningerne:

Som tabellen viser, kan bisættelse spare jer 7.000-17.000 kr. sammenlignet med en traditionel begravelse. Forskellen skyldes primært billigere kister til kremering, mindre urnegravsteder og lavere plejeafgifter. På trods af udgiften til selve kremeringen er bisættelse stadig den billigere løsning.

Praktiske forskelle

Gravsteder til begravelse er større (typisk 2-3 m²) og kræver mere pleje med græs, blomster og gravsten. Urnegravsteder er mindre (typisk 0,5-1 m²) og lettere at vedligeholde. En kiste må kun flyttes i ganske særlige tilfælde og med biskoppens tilladelse. En urne kan flyttes med kirkegårdens tilladelse, men der gives ikke altid lov af hensyn til gravfreden. Er de nærmeste flyttet efter dødsfaldet, kan det efter omstændighederne være en god grund. Læs mere om flytning af urne.

Efter bisættelse er der flere muligheder for asken. Urnen kan sættes ned i et urnegravsted, i kirkegårdens fællesplæne eller på en skovkirkegård. Asken kan også spredes over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har ønsket det. Med biskoppens tilladelse kan asken deles, eller urnen kan sættes ned på privat grund, men kun hvis afdøde har udtrykt et bestemt ønske om det. Til urnenedsættelse på privat grund kræves desuden som udgangspunkt en ejendom på mindst 5.000 m². Asken må ikke spredes over land, urnen må ikke stå derhjemme, og smykker med aske er ikke tilladt. Ved begravelse er der ingen valgmuligheder, kisten forbliver i graven. Begravelse kræver at tage højde for sæson, da jordgravning kan være vanskelig ved hård frost. Bisættelse er ikke påvirket af vejret, da kremering foregår indendørs.

Religiøse og kulturelle overvejelser

Folkekirken accepterer både begravelse og bisættelse. Der er ingen teologisk forskel, begge er lige værdige. Katolske kirke accepterer også kremering siden 1960'erne, dog foretrækkes begravelse. Ortodokse kirker foretrækker typisk begravelse og kan være imod kremering. Islam forbyder kremering, kun begravelse er tilladt. Jødedom foretrækker traditionelt begravelse, men reform-jøder accepterer kremering. Hinduisme og buddhisme foretrækker eller kræver kremering.

Tal med jeres religiøse leder, hvis I er i tvivl om, hvad jeres tro siger. Respektér den afdødes religiøse overbevisning, hvis de havde en.

Miljømæssige overvejelser

Begravelse bruger ingen energi til forbrænding og kroppen nedbrydes naturligt over 10-25 år. Dog kan kisten og evt. konservering af kroppen påvirke miljøet negativt. Moderne træ kister og ingen konservering er mest miljøvenligt. Bisættelse bruger meget energi til kremering (800-1000 grader) og udleder CO2 samt andre gasser. Moderne krematorier har dog gode filtre. Bisættelse bruger mindre plads på kirkegården, hvilket sparer arealer.

Den mest miljøvenlige løsning er naturlig begravelse i biologisk nedbrydelig kiste uden konservering, eller skovbegravelse med biologisk nedbrydelig urne efter kremering.

Personlige præferencer

Overvej om den afdøde udtrykte ønsker om begravelse eller bisættelse. Mange har en klar præference. Hvis den afdøde ikke udtrykte ønsker, tænk på hvad de værdsatte, tradition og historie taler for begravelse, frihed og fleksibilitet taler for bisættelse. Overvej også familiens præferencer. Nogle familier har tradition for ét eller andet. Respektér dette, hvis det er vigtigt.

Tænk på fremtiden, vil familien kunne pleje et stort gravsted? Bor I i nærheden af kirkegården? Er der ønske om at kunne flytte urnen senere? Tænk også på økonomien, har I råd til det dyreste, eller er budget en faktor?

Kan man ændre mening?

Inden beslutningen er truffet og handlingen udført, kan I ændre mening. Bedemanden kan hjælpe med at ændre planerne. Efter kremeringen kan man ikke omgøre det, asken kan ikke blive til en krop igen. Efter begravelse kan man teknisk set opgrave kisten og kremere, men dette er sjældent, kompliceret og dyrt.

Derfor er det vigtigt at være sikker på beslutningen, før I går videre. Tag jer tid til at diskutere det i familien. Der er ingen grund til at skynde sig.

Praktiske råd

Sådan træffer I beslutningen

Undersøg afdødes ønsker: Talte de om det? Skrev de noget ned?

Diskutér i familien: Hvad føler de nærmeste er rigtigt?

Overvej økonomien: Hvad har I råd til? Bisættelse er billigere.

Tænk på fremtiden: Kan I pleje et gravsted? Bliver I i området?

Hør bedemandens råd: De har erfaring og kan guide jer.