Askedeling

Askedeling er, når asken efter en bisættelse deles, så den ikke kun får ét hvilested. I Danmark kræver det tilladelse fra biskoppen, og der er kun få måder at dele asken på. Denne guide forklarer reglerne, hvordan I søger, og hvad I skal være opmærksomme på.

Hvad er askedeling?

Askedeling betyder, at asken fra en kremering fordeles i to urner i stedet for én. Det kræver tilladelse fra biskoppen i det stift, hvor afdøde boede, og det skal have været afdødes udtalte ønske. Der kan gives tilladelse til, at en del af asken sættes ned på en kirkegård i Danmark, mens resten sættes ned på en kirkegård i udlandet. Der kan også gives tilladelse til, at en del sættes ned på en kirkegård, mens resten spredes over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har ønsket det. Andre ønsker kan I spørge stiftet om, men forvent som udgangspunkt kun tilladelse i de to tilfælde.

Der gives ikke tilladelse til at dele asken mellem to danske kirkegårde. Asken må heller ikke deles, så familien kan have en del derhjemme eller i et smykke.

Hvorfor vælge askedeling?

Den typiske grund er, at afdøde havde en stærk tilknytning til et andet land. Måske voksede afdøde op i udlandet, men levede det meste af livet i Danmark. Så kan en del af asken komme til en kirkegård i det land, mens resten bliver her. Dette er særligt relevant i internationale familier.

En anden grund kan være en særlig tilknytning til havet. For eksempel kan en del nedsættes ved familiegravstedet, mens resten spredes på havet, hvor afdøde elskede at sejle.

Bor familien spredt rundt i Danmark, er askedeling ikke en løsning. Asken må ikke deles mellem to danske kirkegårde, og den må ikke deles, så flere kan have en del hjemme.

Hvordan foregår askedeling?

Først skal familien beslutte, hvordan asken skal fordeles, og hvad der skal ske med hver del. Det er en god idé at have denne samtale tidligt og sikre, at alle er enige.

Ansøgningen sendes til biskoppen i det stift, hvor afdøde boede. Du finder stiftet på sogn.dk under fakta om sognet. Ansøgningen skal indeholde afdødes navn og fødselsdato og en begrundelse, for eksempel tilknytningen til et andet land eller til havet. Det skal fremgå, at afdøde havde et udtalt ønske om at få asken delt. Der findes et ansøgningsskema på stiftsjura.dk. Man kan også selv søge i levende live.

Urnerne bliver ikke udleveret fra krematoriet, før tilladelsen er givet. Højtideligheden kan godt holdes, før tilladelsen er kommet. Bedemanden kan hjælpe med ansøgningen og med at finde de rette urner.

Juridiske aspekter

Askedeling kræver biskoppens tilladelse, og der gives kun tilladelse i de tilfælde, der er nævnt ovenfor. Den del, der sættes ned på en kirkegård, følger de almindelige regler for urnenedsættelse. Den del, der spredes, følger reglerne for askespredning på havet. Asken skal spredes over åbent vand, ikke over en sø, og urnen må ikke sænkes. Asken må ikke spredes over land. Den del, der skal til udlandet, skal håndteres efter reglerne i det land. Er I uenige i biskoppens afgørelse, kan I klage skriftligt til kirkeministeren inden 4 uger efter, at I har fået afgørelsen.

Hvad koster askedeling?

Der er ingen fast pris på askedeling. Udgifterne afhænger af, hvad der skal ske med de to dele.

Bed bedemanden om at vise udgifterne til askedeling som særskilte linjer i tilbuddet, så du kan sammenligne.

Praktiske råd

Overvejelser ved askedeling

Planlæg i fællesskab: Sørg for at alle relevante familiemedlemmer er enige om fordelingen.

Beslut hvad der skal ske med hver del: Vær klar på formålet før fordelingen.

Vælg passende beholdere: Forskellige formål kræver forskellige typer beholdere.

Informér bedemanden tidligt: Så ansøgningen kan sendes i god tid.

Husk tidsfaktoren: Urnerne bliver først udleveret, når tilladelsen er givet.