Hvad er kremering

Kremering er den proces, hvor en afdød person brændes i et krematorium ved høje temperaturer. Langt de fleste danskere vælger i dag kremering (bisættelse) frem for traditionel jordbegravelse. Denne guide forklarer, hvordan kremering foregår, hvad der sker med kroppen, og hvad du skal vide om processen.

Hvad er kremering?

Kremering, også kaldet ligbrænding, er processen hvor en afdøds krop omdannes til aske ved hjælp af intens varme. Dette sker i et krematorium i særlige ovne designet til formålet. Efter kremeringen placeres asken i en urne, som sættes ned på en begravelsesplads, eller asken spredes over åbent hav. I Danmark har kremering været lovligt siden 1892 og er i dag langt den mest almindelige metode. Kremeringen sker altid efter ceremonien, så ceremonien med kisten kan være præcis den samme som ved en traditionel begravelse.

Hvordan foregår kremering?

Før kremering kan finde sted, skal en læge have foretaget ligsyn og udstedt dødsattest, og begravelsesmyndigheden skal have godkendt anmodningen om ligbrænding. Har politiet foretaget retslægeligt ligsyn, skal attesten også have politiets påtegning om, at intet er til hinder for ligbrændingen. Kremeringen skal som udgangspunkt ske senest 8 dage efter dødsfaldet. Fristen kan forlænges, når forholdene taler for det. Ved pludselige eller uventede dødsfald kan der blive tale om retslægeligt ligsyn og eventuelt obduktion, hvilket kan forsinke processen. Den afdøde lægges i en kiste, som skal være lavet af materiale, der brænder helt op. Kister af træ eller finer er almindelige. Kisten bruges også til ceremonien, hvis der holdes en.

For at sikre at det er den rigtige person, der kremeres, får hver afdød et unikt kremeringsnummer. I Københavns krematorier bruges en lille brik af ler med krematoriets navn, årstallet og nummeret. Brikken følger den afdøde gennem hele processen og lægges i urnen sammen med asken. Kisten med den afdøde placeres i krematorieovnen, som er varmet op til mellem 800 og 1.000 grader. Temperaturen er så høj, at næsten alt organisk materiale forbrændes fuldstændigt. Selve kremeringen tager typisk 1 til 2 timer afhængigt af kropsstørrelse. I Københavns krematorier tager den for det meste omkring 80 minutter. Under kremeringen forbrændes både kroppen og kisten.

Når kremeringen er færdig, er der tilbage knoglerester og aske. Disse køler ned og samles op. Større metalimplantater, for eksempel hofte- eller knæproteser, sorteres fra, smeltes om og genanvendes. Mindre implantater kan komme med i urnen. Knogleresterne knuses eller males, så det hele bliver en ensartet aske. Resultatet er typisk nogle få kilo aske, afhængigt af personens størrelse og knogletæthed. Asken placeres i en urne, som familien har valgt, eller i en midlertidig urne.

Hvad består asken af?

Den aske, der er tilbage efter en kremering, består primært af knoglemineraler, hovedsageligt calciumfosfat. Det er ikke "aske" i traditionel forstand, men finmalet knoglerester. Asken er gråhvid i farven og har en konsistens som groft sand eller finkornet grus. Efter den høje varme er den steril.

Hvad sker der med asken?

Hvad der skal ske med asken, oplyser familien i anmodningen om ligbrænding. Reglerne i Danmark er ret faste. Urnen skal sættes ned på en kirkegård eller en anden godkendt begravelsesplads, for eksempel i et urnegravsted, i kirkegårdens fællesplæne eller på en skovkirkegård. Asken kan også spredes over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har ønsket det. Med biskoppens tilladelse kan urnen sættes ned på privat grund, eller asken kan deles mellem en kirkegård og havet eller en kirkegård i udlandet. Asken må ikke spredes over land, urnen må ikke stå derhjemme, og smykker med aske er ikke tilladt.

Miljøaspekter ved kremering

Kremering kræver meget energi på grund af de høje temperaturer. Det udleder CO2 og andre gasser. Moderne krematorier har dog avancerede filtre, der reducerer udledningen betydeligt. Sammenlignet med traditionel begravelse bruger kremering mindre plads og ingen kemikalier i jorden. Dog er energiforbruget højere end ved naturlig nedbrydning. Vil I helt undgå kremering, er en kistebegravelse uden konservering muligheden. Skovbegravelse er ikke et alternativ til kremering, for på en skovkirkegård sættes der kun urner ned.

Praktiske råd

Vigtige ting at vide

Bestem hvad der skal ske med asken: Tal om det i familien inden kremeringen.

Vælg kiste til kremeringen: Den behøver ikke være dyr, da den forbrændes.

Smykker og implantater: Smykker og værdifulde genstande bør fjernes før kremering.

Pacemaker skal fjernes: Pacemakere kan eksplodere i ovnen og skal fjernes først.

Identificering sikres: Metalmærket sikrer, at det er den rigtige persons aske.