Sådan arver man som ugift

Når man er ugift, følger arven andre regler end for gifte par. Mange tror fejlagtigt, at en kæreste eller samlever automatisk arver, men det gør de ikke uden særlige dispositioner. Denne guide forklarer de danske arveregler for ugifte, hvordan du sikrer din partners arv, og hvad der sker, hvis du ikke har et testamente. Se også vores guide om skifteretten.

Hvem arver hvis du er ugift?

Hvis du er ugift og dør uden testamente, følges den lovbestemte arvefølge. Dine børn arver alt, hvis du har børn. Hvis du ikke har børn, arver dine forældre. Hvis dine forældre er døde, arver dine søskende. Hvis du hverken har børn, forældre eller søskende (eller nevøer og niecer), går arven til dine bedsteforældre eller, hvis de er døde, deres børn, altså dine onkler og tanter. Fætre og kusiner arver ikke efter loven. Din kæreste, samlever eller partner arver ikke noget automatisk, uanset hvor længe I har været sammen.

Dette gælder selv hvis I har boet sammen i årevis eller har fælles økonomi, så længe I ikke er gift og ikke har lavet et testamente. Registrerede partnere har derimod samme arveret som ægtefæller. Mange ugifte par opdager for sent, at de ikke er beskyttet af arveloven.

Sådan sikrer du din partners arv

Den eneste måde at sikre at din ugifte partner arver, er ved at oprette et testamente. I et testamente kan du frit bestemme, hvem der skal arve dig. Du kan testamentere hele eller dele af din formue til din partner. Testamentet skal oprettes skriftligt, enten for en notar ved byretten (notartestamente) eller ved at du underskriver det, mens to vidner er til stede samtidig og straks efter skriver deres navne på det (vidnetestamente). Vidnerne skal være fyldt 18 år og må ikke selv, eller via deres nærmeste, blive begunstiget af testamentet.

Der er dog begrænsninger. Hvis du har børn, er en fjerdedel af deres arv tvangsarv. Er du ugift, og er børnene dine eneste arvinger, betyder det, at du maksimalt kan testamentere 75% af din formue til din partner. Ved større formuer kan du dog ved testamente begrænse hvert barns arv til 1.580.000 kr. (2026). Hvis du ikke har børn, kan du frit testamentere hele din formue. Dine forældre og søskende har ikke krav på tvangsarv.

Samlevertestamente

For ugifte par er et samlevertestamente ofte den bedste løsning. I skriver to testamenter, hvor I indsætter hinanden som arvinger. Hvis den ene dør, arver den anden. Når den sidste dør, går arven videre til børn eller andre som I har bestemt. Dette sikrer at den længstlevende partner er økonomisk tryg og kan blive boende i fælles hjem.

Samlevertestamentet kan skrives som gensidigt og uigenkaldeligt, hvilket betyder at ingen af jer kan ændre det uden den andens samtykke. Dette giver sikkerhed for begge parter. Alternativt kan det være genkaldeligt, så I hver især kan ændre det.

Et udvidet samlevertestamente lader jer arve hinanden, som var I gift. Det er kun gyldigt, hvis I begge opfylder betingelserne for at kunne gifte jer med hinanden, og hvis I ved den førstes død bor sammen og enten venter, har eller har haft et fælles barn eller har boet sammen i et ægteskabslignende forhold de sidste 2 år. Selv med et udvidet samlevertestamente kan den længstlevende ikke sidde i uskiftet bo, og samleveren har ikke tvangsarv.

Arveafgift for ugifte

Ugifte par beskattes hårdere end ægtefæller ved arv. Her er en sammenligning:

Et eksempel: Er din samlever eneste arving i et bo på 500.000 kr., og har I boet sammen i mindst 2 år, betales der 15% af det, der overstiger bundfradraget på 392.300 kr. Det giver en boafgift på cirka 16.200 kr. Opfylder I ikke betingelserne, skal der også betales tillægsboafgift, og så bliver afgiften langt højere. Var I gift, havde der været 0 kr. i afgift. For at reducere beskatningen kan I overveje at blive gift eller at indsætte hinanden som begunstigede i livsforsikringer og pensioner. Udbetalingerne falder uden for boet, men kan stadig blive beskattet, så få reglerne for jeres ordninger oplyst hos pensions- eller forsikringsselskabet.

Fælles bolig og gæld

Hvis I ejer en fælles bolig, men kun den ene står på skødet, arver de lovlige arvinger (børn, forældre osv.) denne andel. Den længstlevende partner kan blive tvunget til at sælge huset for at udrede arven. Står I begge på skødet, ejer den længstlevende sin egen andel, men afdødes andel går stadig til arvingerne, medmindre der er et testamente. Et testamente er derfor den sikre løsning, hvis den længstlevende skal kunne blive boende.

Fælles gæld skal også håndteres korrekt. Hvis I begge hæfter for et lån, fortsætter den længstlevende med at betale det hele. Hvis kun den afdøde hæftede for gæld, betales den af boet før arven fordeles.

Særlige situationer

Hvis I har fælles børn

Hvis I har børn sammen, arver børnene alt når den første dør. Den længstlevende forælder har ikke automatisk nogen arv. Arv til børn under 18 år bliver som udgangspunkt forvaltet for dem, indtil de bliver myndige, så den længstlevende kan ikke frit bruge pengene. Skal den længstlevende sikres, kræver det et testamente, for eksempel et udvidet samlevertestamente.

Hvis den ene har børn fra før

Dette kan være særligt kompliceret. Hvis den ene partner har børn fra et tidligere forhold, har disse børn krav på mindst 25% af forælderens formue. Den maksimale arv til den nye partner bliver derfor 75%. Det er vigtigt at lave et testamente der balancerer mellem børnenes tvangsarv og partners behov.

Praktiske råd

Vigtige skridt for ugifte par

Lav et testamente: Det er den eneste måde at sikre din partners arv på.

Overvej ægteskab: Ægtefæller har automatisk arveret og ingen arveafgift.

Begge på skødet: Hvis I ejer bolig sammen, sørg for begge står som ejere, og kombinér det med et testamente.

Søg juridisk rådgivning: En advokat kan hjælpe med at oprette det rette testamente.

Opdatér regelmæssigt: Gennemgå testamentet når livssituationen ændrer sig.