Guide til skifteretten

Når nogen dør, skal deres bo ofte gennem skifteretten. For mange er dette en ukendt og forvirrende proces. Hvad er skifteretten? Hvornår skal man derhen? Og hvordan foregår det? Denne guide giver dig et klart overblik over skifterettens rolle og hvad du kan forvente.

Hvad er skifteretten?

Skifteretten er en del af det danske retssystem, der håndterer afdødes dødsboer. Deres opgave er at sikre, at arven fordeles korrekt efter loven eller efter afdødes testamente. Skifteretten er placeret ved de lokale byretter rundt om i landet. Du henvender dig til skifteretten i den retskreds, hvor afdøde boede.

Skifteretten registrerer dødsfaldet, finder frem til arvingerne og et eventuelt testamente og afgør, hvordan boet skal behandles. Selve arbejdet med at opgøre aktiver og gæld, betale gæld og boafgift og fordele arven klares af arvingerne selv ved privat skifte eller af en bobestyrer, som skifteretten udpeger. Skifteretten vejleder de pårørende undervejs.

Hvornår skal boet gennem skifteretten?

Alle dødsfald registreres hos skifteretten, men langt fra alle boer bliver skiftet. Er der få midler, kan boet afsluttes med et boudlæg, hvis værdien efter betaling af begravelsen og visse andre udgifter ikke er over 55.000 kr. (2026). Var afdøde gift, kan ægtefællen ofte overtage boet ved uskiftet bo eller ægtefælleudlæg. Ellers er der to hovedtyper af bobehandling:

Privat skifte er den hurtigste og billigste løsning, når alle arvinger er enige og samarbejder godt. Offentligt skifte er nødvendigt ved uenighed eller komplicerede situationer, hvor skifterettens ekspertise og myndighed er påkrævet.

Sådan foregår processen

Dødsfaldet skal anmeldes inden 2 dage, digitalt via borger.dk, og det gør bedemanden ofte. Herefter får skifteretten automatisk besked, så I skal ikke selv anmelde boet. Skifteretten slår op i CPR og i Centralregistret for Testamenter og kontakter derefter de nærmeste pårørende, typisk med et brev, for at aftale, hvordan boet skal behandles. I skal oplyse, hvad I ved om arvinger og et eventuelt testamente.

Skifteretten kan indkalde til et møde, men det kan også undlades, og ofte foregår kontakten pr. brev eller telefon. Her afgøres det, hvordan boet skal behandles, og om der skal udpeges en bobestyrer, typisk en advokat. Skifteretten gennemgår testamente, hvis der er et, og identificerer alle arvinger. Der laves en foreløbig opgørelse over aktiver og gæld.

I månederne efter samles der dokumentation for alle aktiver, ejendomme, bankkonti, biler, værdigenstande osv. Al gæld registreres, banklån, kreditkort, ubetalte regninger. Alt værdiansættes til markedsprisen på dødstidspunktet. Dette kan tage 3-6 måneder eller mere ved komplicerede boer.

Når alt er opgjort, betales først gæld fra boet. Derefter betales boafgift: ægtefæller betaler ingen afgift, mens børn, børnebørn, forældre og visse andre nære arvinger betaler 15% af det, der overstiger bundfradraget på 392.300 kr. (2026). Øvrige arvinger betaler desuden tillægsboafgift. Endelig fordeles det resterende til arvingerne efter testamente eller lovens arvefølge. Hver arving får en boopgørelse, der viser hvad de arver. Hvis alle accepterer, afsluttes skiftet.

Hvad koster det?

Skifterettens behandling er ikke gratis. Ved privat skifte og ved skifte med bobestyrer betales en retsafgift på 1.500 kr. Er arven over 1,5 mio. kr., betales yderligere 9.000 kr. Bruger I en advokat ved privat skifte, kommer advokatens honorar oveni, typisk 5.000 til 20.000 kr. Ved skifte med bobestyrer koster det mere, fordi bobestyreren skal have salær. Salæret afhænger af boets størrelse og af, hvor meget arbejde der er, og det kan være betydeligt ved store boer. Bed om et overslag. Alt betales af boet før arven fordeles.

Privat skifte: sådan gør du

Ved privat skifte beder arvingerne skifteretten om at få boet udleveret. Arvingerne skal indkalde boets kreditorer med et proklama i Statstidende og indsende en opgørelse over aktiver og gæld pr. dødsdagen inden for de frister, skifteretten oplyser. Til sidst udarbejder de en boopgørelse, som alle arvinger skal underskrive. Den skal indsendes til skifteretten senest 15 måneder efter dødsdagen, og skifteretten sender en kopi videre til Skattestyrelsen. Arvinger, der fordeler arven, før gælden er betalt, kan komme til at hæfte personligt for boets gæld. Dette er den billigste og hurtigste løsning, når alle er enige.

Særlige situationer

Insolvente boer

Hvis boets gæld overstiger aktiverne, er boet insolvent. Her bliver boet normalt behandlet af en bobestyrer efter reglerne om insolvensbehandling, så kreditorerne får mest muligt. Er der meget få midler, kan det i stedet ende med et boudlæg. Arvingerne arver intet, og de hæfter heller ikke personligt for afdødes gæld (med få undtagelser).

Mindreårige arvinger

Hvis en arving er under 18 år, skal skifteretten beskytte barnets interesser. Barnet repræsenteres af sin værge, normalt forældrene, og har værgen selv interesser i boet, kan der blive udpeget en skifteværge. Barnets arv forvaltes typisk indtil barnet bliver 18 år. Dette sikrer at arven ikke forsvinder eller bruges forkert.

Praktiske råd

Tips til skifteretprocessen

Svar skifteretten hurtigt: Skifteretten kontakter jer selv efter dødsfaldet. Svar på henvendelsen, og overhold de frister, I får.

Saml dokumentation: Find alle papirer om aktiver, gæld, forsikringer osv.

Overvej advokat: Ved komplicerede boer kan en advokat spare tid og problemer.

Kommunikér med arvinger: Hold alle informeret og prøv at finde fælles fodslag.

Vær tålmodig: Processen tager tid, typisk 6-12 måneder for normale boer.