Dødsannoncer

Indhold (9 afsnit)
  1. Aktuelle dødsannoncer
  2. Hvad er en dødsannonce?
  3. Hvor finder man dødsannoncer?
  4. Hvordan finder man ud af, om en person er død?
  5. Hvad indeholder en dødsannonce?
  6. Skal man selv skrive en dødsannonce?
  7. Hvad koster en dødsannonce?
  8. Mindesider og online kondolencer
  9. Praktiske råd

Dødsannoncer er offentlige meddelelser om dødsfald, der traditionelt har været bragt i aviser og i dag også online. De giver familie, venner, bekendte og kolleger besked om et dødsfald og indeholder typisk oplysninger om ceremonitid og -sted. Denne side giver dig adgang til aktuelle dødsannoncer i Danmark, forklarer hvordan du læser dem, og guider dig, hvis du selv skal skrive en. Læs også vores guide til bekendtgørelse af dødsfald og guide ved et dødsfald.

Aktuelle dødsannoncer

Nedenfor kan du se aktuelle dødsannoncer i Danmark.

Se aktuelle dødsannoncer på Navne.dk

Hvad er en dødsannonce?

En dødsannonce er en offentlig meddelelse om, at en person er gået bort. Den bringes traditionelt i lokale eller landsdækkende aviser samt online, oftest med detaljer om afdødes navn, fødsels- og dødsdato, familie og information om begravelsen eller bisættelsen. Dødsannoncen tjener flere formål: den informerer bekendtskabskredsen om dødsfaldet, indbyder til ceremonien, og ærer afdødes minde med ord fra de efterladte.

I Danmark har det været tradition at indrykke dødsannoncer i den lokale avis, særligt i mindre byer og på landet, hvor afdøde ofte havde et bredt netværk. I dag samler digitale platforme som afdøde.dk dødsannoncer fra mange aviser og fra hele landet.

Hvor finder man dødsannoncer?

Der er flere steder at finde dødsannoncer, og det mest dækkende er en kombination. Afdøde.dk er en af de største samlede oversigter over dødsannoncer og mindesider og favner annoncer fra mange lokale og landsdækkende aviser. Lokalaviser bringer stadig dødsannoncer, særligt i områder hvor avisen har stor udbredelse. Landsdækkende aviser som Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken har egne mindesider online. Politikens Mindesider og dødsannoncer.dk er andre digitale alternativer.

Enkelte bedemænd og bedemandskæder har også egne portaler med dødsannoncer og mindesider for afdøde, hvis pårørende de har hjulpet. Statstidende bringer desuden proklamaer, som er formelle meddelelser, der opfordrer kreditorer til at anmelde krav mod dødsboet inden 8 uger. Et proklama er ikke en dødsannonce. En dødsannonce er frivillig, mens et proklama i en række situationer er et krav ved behandlingen af dødsboet. Læs mere i vores guide til skifteretten.

Hvordan finder man ud af, om en person er død?

Hvis du har mistet kontakten med en person og vil undersøge, om vedkommende er gået bort, er der flere muligheder. Først og fremmest kan du søge på afdøde.dk og andre samlede oversigter over dødsannoncer. Du kan også søge på personens navn i Google og på sociale medier, hvor pårørende ofte lægger besked op.

Hvis du ikke finder noget via dødsannoncer, kan du anmode om oplysninger fra CPR-registret via borger.dk. Det koster op til 101 kr. pr. henvendelse (2026), og du kan få at vide, om personen er død, hvis du kan identificere vedkommende med navn og adresse, navn og fødselsdato eller navn og CPR-nummer. Du betaler også, selvom kommunen ikke kan finde personen.

Ikke alle dødsfald offentliggøres. Ved bisættelse i stilhed, læs vores guide til bisættelse i stilhed, bringes annoncen ofte først efter ceremonien, eller slet ikke. I sådanne tilfælde kan oplysninger være vanskelige at finde.

Hvad indeholder en dødsannonce?

En traditionel dødsannonce indeholder en række standardelementer. Det mest centrale er afdødes fulde navn, fødsels- og dødsdato, samt bopælsby eller -sogn. Derudover oplyses tid og sted for ceremonien, altså hvor og hvornår begravelsen eller bisættelsen finder sted. Familiemedlemmer nævnes som afsendere af annoncen, typisk ægtefælle, børn og børnebørn.

Mange dødsannoncer indeholder også en kort personlig hilsen, et digt, et salmecitat eller en karakteristik af afdøde. Bemærkninger om blomster og donationer er også almindelige, for eksempel "I stedet for blomster kan man donere til Kræftens Bekæmpelse" eller "Blomster frabedes". Ved stille ceremonier kan annoncen kort meddele, at "Bisættelsen har fundet sted i stilhed".

Skal man selv skrive en dødsannonce?

Nej, typisk ikke. I praksis er det bedemanden, der hjælper familien med at formulere og indrykke dødsannoncen. Bedemanden har erfaring med formuleringer, kender avisernes krav og deadlines, og kan håndtere betalingen og korrekturen. Det er typisk en del af standardydelsen hos de fleste bedemænd, selvom selve annonceudgiften kommer oveni.

Familien kan naturligvis også selv stå for det, hvis de ønsker. Det kræver, at man kender avisens format, deadlines og betalingskrav. En online dødsannonce, for eksempel på afdøde.dk, er som regel billigere end en avisannonce, og processen er simpel. Læs vores guide til bekendtgørelse af dødsfald for eksempler på formuleringer og praktiske råd.

Hvad koster en dødsannonce?

TypeTypisk pris
Online (afdøde.dk)Typisk under 1.000 kr.
Lokalavis1.500 til 4.000 kr.
Landsdækkende avis3.500 til 8.000 kr.
Mindeside (online)0 til 1.500 kr.
Statstidende (proklama, ikke en dødsannonce)Fast pris pr. meddelelse, se statstidende.dk

Prisen afhænger af avis, størrelse og farver. Sort-hvide annoncer er billigere end farver, og omfanget af teksten påvirker prisen, da annoncen typisk afregnes pr. spaltemillimeter.

Mindesider og online kondolencer

Digitale mindesider er blevet et populært supplement til den traditionelle dødsannonce. På en mindeside kan familie, venner og kolleger skrive hilsner, dele billeder og minder, tænde virtuelle lys og følge op over tid. Siden kan være åben i måneder eller år efter dødsfaldet og fungerer som et digitalt samlingssted, særligt for familie, der bor spredt eller i udlandet.

De fleste bedemænd tilbyder mindeside som tillægsydelse, og flere platforme integrerer dødsannonce og mindeside i ét samlet tilbud. Hvis du vil skrive en hilsen til en pårørende, se vores guide til hilsen på kort til begravelse for inspiration til formuleringer.

Praktiske råd

Flere kilder: Ikke alle dødsannoncer bringes alle steder. Tjek både afdøde.dk, lokal avis og eventuelt landsdækkende aviser.

Søg på tidligere adresser: Hvis afdøde boede flere steder, kan annoncen være bragt i den tidligere bopælsavis.

Tid mellem dødsfald og annonce: Der går typisk 3-7 dage fra dødsfald til annoncen er synlig, aviser har indleveringsfrist.

Stille bisættelse: Ved stille ceremonier bringes annoncen ofte først efter ceremonien, eller slet ikke.

Skal du selv skrive? Bedemanden hjælper typisk med formulering og indrykning. Læs vores guide til bekendtgørelse af dødsfald for eksempler.

Send en hilsen: Hvis du har fundet en dødsannonce om en person, du kendte, kan du skrive en hilsen til de efterladte. Se vores guide til hilsen på kort til begravelse.

Brug for hjælp til dødsannoncen?

En erfaren bedemand kan hjælpe med at formulere, koordinere og indrykke dødsannoncen i både lokale og landsdækkende aviser samt online.

Kilder

Beløb og regler er tjekket mod kilderne 25. oktober 2026.

Læs også

Det næste, familier tit vil vide