Buddhistisk bisættelse

Buddhistiske begravelser og bisættelser følger særlige traditioner, der adskiller sig fra den danske folkekirke. Hvis du skal arrangere eller deltage i en buddhistisk bisættelse, er det vigtigt at forstå de grundlæggende principper og ritualer. Denne guide giver dig indsigt i buddhistiske begravelsestraditioner og hvordan de praktiseres i Danmark.

Buddhistisk syn på død

I buddhismen ses døden som en naturlig del af tilværelsens kredsløb. Mange buddhister tror på genfødsel, altså at bevidstheden fortsætter i en ny tilværelse efter døden. Hvad man genfødes som afhænger af ens karma (handlinger i dette liv). Døden er ikke en afslutning, men en overgang til næste liv. Målet i buddhismen er at opnå nirvana og bryde fri af genfødselskredsløbet.

Fordi døden ses som en overgang, handler buddhistiske begravelser om at hjælpe den afdøde på vej til næste liv. Der er fokus på at skabe ro og gode betingelser for overgangen. Meditation og bøn hjælper både den afdøde og de efterladte.

Kremering i buddhismen

De fleste buddhister vælger kremering frem for jordbegravelse, men det er ikke et krav i alle traditioner. Det har flere årsager. Buddha selv blev kremeret, hvilket skaber præcedens. Ilden symboliserer renselse og befrielse fra det fysiske. Kroppen ses som midlertidig, og det er bevidstheden, der er vigtig, ikke det fysiske legeme. Kremering understøtter ideen om ikke-tilknytning til materielle ting, inklusiv kroppen.

I Danmark foregår kremering på krematorier som ved andre bisættelser. Den buddhistiske ceremoni holdes typisk før kremeringen, fx i et kapel. Ønsker de nærmeste at være til stede ved selve kremeringen, så spørg krematoriet, om det er muligt.

Før bisættelsen

I tiden mellem dødsfaldet og bisættelsen er der særlige praksisser. Kroppen behandles med respekt og ro. Især i tibetansk buddhisme lægges der vægt på ikke at forstyrre den afdøde unødigt i timerne efter døden, da bevidstheden formodes at forlade kroppen gradvist. Tal med hospitalet, plejehjemmet eller bedemanden, hvis familien ønsker, at afdøde får lov at ligge i ro en tid. Familiemedlemmer eller munke kan chante (synge mantras) ved den døde for at guide dem på rejsen. En buddhistisk munk eller lærer kan blive indkaldt til at vejlede familien og udføre ritualer.

Ceremonien

En buddhistisk bisættelsesceremoni kan foregå i et buddhistisk tempel, et kapel på krematoriet, eller et neutralt lokale. En munk eller buddhistisk lærer leder ceremonien. Deltagerne sidder typisk i stilhed eller mediterer. Der chantes (synges mantras) på pali, sanskrit eller det lokale sprog. Almindelige mantras inkluderer "Om Mani Padme Hum" eller recitation af sutras (buddhistiske tekster).

Munken holder en kort tale om dødens natur og genfødslernes kredsløb. Der kan tændes røgelse og lys som symboler på oplysning og renselse. Deltagere kan gå op og bøje sig for den afdøde eller alteret. Der er fokus på meditation og indre ro frem for ydre pynt. Ceremonien er typisk relativt enkel og stille sammenlignet med kristne begravelser. Den varer ofte 30 til 60 minutter.

Efter bisættelsen

Buddhistiske traditioner fortsætter efter bisættelsen. I nogle traditioner holder familien ceremonier hver 7. dag i de første 49 dage, da denne periode ses som vigtig for den afdødes overgang. Efter 49 dage formodes overgangen til næste liv at være fuldført. Familien fortsætter med at chante og meditere for den afdøde. Der kan holdes en mindehøjtidelighed efter 100 dage eller 1 år.

Asken håndteres forskelligt afhængigt af tradition og familiens ønsker, men i Danmark gælder de samme regler for alle. Urnen kan sættes ned i et urnegravsted, i kirkegårdens fællesplæne eller på en skovkirkegård, eller asken kan spredes over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har ønsket det. Var det afdødes udtalte ønske, kan biskoppen give tilladelse til, at asken deles, så en del sættes ned på en kirkegård i Danmark og resten spredes over havet eller kommer til en kirkegård i udlandet, for eksempel i afdødes hjemland. Andre løsninger, fx nedsættelse af urnen på privat jord, kræver biskoppens tilladelse og et bestemt udtalt ønske fra afdøde. Urnen må ikke stå derhjemme.

Særlige forskelle mellem buddhistiske traditioner

Buddhismen har mange traditioner, og bisættelsespraksis kan variere. Theravada-buddhisme (Thailand, Sri Lanka, Burma) har simple ceremonier med chanting af munke og fokus på meditation. Mahayana-buddhisme (Kina, Japan, Korea, Vietnam) kan have mere omfattende ritualer med flere symboler og ceremonielle elementer. Tibetansk buddhisme har unikke praksisser som læsning fra Den Tibetanske Dødebog og særlige visualiseringer. Zen-buddhisme har meget simple ceremonier med fokus på stilhed og meditation.

Spørg familien eller den buddhistiske lærer om deres specifikke tradition, hvis du er i tvivl.

Deltagelse som ikke-buddhist

Hvis du er inviteret til en buddhistisk bisættelse, er du velkommen. Vær respektfuld og stille. Buddhister er generelt meget åbne. Klæd dig respektfuldt i mørke eller afdæmpede farver. Undgå højrøde eller meget iøjnefaldende tøj. Når du kommer ind i templet eller ceremonilokalet, kan det være kutyme at tage skoene af. Følg hvad andre gør.

Du behøver ikke chante med eller deltage i ritualer, hvis du ikke ønsker det. Det er acceptabelt at sidde stille og respektfuldt. Hvis deltagere bøjer sig, kan du gøre det samme som tegn på respekt, men det er ikke påkrævet. Vær opmærksom og stille. Buddhistiske ceremonier er ofte præget af ro og meditation. Undgå at tale unødigt.

Praktiske råd

Hvis du arrangerer en buddhistisk bisættelse

Kontakt et buddhistisk tempel eller center: Mange kan vejlede om ceremonien og eventuelt sende en munk eller lærer.

Informér bedemanden: Sørg for at bedemanden ved, at det er en buddhistisk ceremoni.

Planlæg kremering: De fleste buddhister vælger bisættelse.

Respektér traditionerne: Følg de specifikke retningslinjer fra den buddhistiske lærer.

Skab ro og fred: Buddhistiske ceremonier værdsætter stilhed og meditation.